mandag den 13. oktober 2014

Hvornår har du sidst fået tjekket din sadel?

Jeg kommer ud til utrolig mange heste som er begyndt at have problemer pga. sadlen.
Det kan være, at den er begyndt at halte på forbenene, bide sig fast på tøjlen i den ene side, den træder ikke ordentlig igennem med et bagben/bagbenene eller har fået adfærdsændring i den negative retning.

Mange gange har ejerne allerede tjekket hesten igennem på alle andre punkter, men står fortvivlet og kan ikke finde ud af hvorfor hesten er halt på det ene forben, eller er begyndt at være modvillig i ridningen. Men de har ikke skænket sadlen en tanke... -For hvorfor skulle en sadel kunne gøre hesten halt?

Velkommen til min nye blog!

Velkommen til min nye blog.
Jeg har valgt at lave den her blog, da jeg i forbindelse med arbejdet som hestemassør, oplever mange ting når jeg er rundt i staldene. Jeg får ofte også mange spørgsmål, nogle mere underlige end andre, som man som hesteejer måske har stillet sig selv, men aldrig fundet svaret på.

Jeg vil derfor her dele mine erfaringer og "aha"-oplevelser, som jeg får fra alle jeres dejlige heste, som alle en og hver, er specielle og har hver sin historie at fortælle.
Jeg vil også komme med svar på nogle af de spørgsmål som jeg får stillet.

Der vil også komme nogle lidt mere faglige indlæg, som passer til hestehold og træning i henhold til årstiderne.

Jeg håber, at I vil tage godt imod min nye blog, og at I får udbytte af den viden som jeg har opsamlet i årenes løb og stadig opsamler og deler med jer.

God læselyst!

-Sandra Kaiser
EquiBalance.dk